søndag den 31. august 2014

Sære former i græsplænen 23.08.2014

På en uge dukkede de op som små sarte parasoller, blev store og så selvdestruerede de i forkrøblede grupper og er allerede væk.


mandag den 18. august 2014

Blodrod lige sat på snaps 01.08.2014

Forvandlingskugler for voksne. Tormentil-rod, der også kaldes blodrod, stammer fra en lille, undseelig, gul blomst med 4 små kronblade. Denne besynderlige rod, kan forundre nu med sin evne til at farve, og om 3 måneder forundre endnu en gang med sin smag til julefrokosterne. Jeg veg godt, billedet ikke er på nogenmåde kunstnerisk (så skulle jeg have taget min øl i baggrunden væk som det mindste), men farvepragten kan jeg ikke stå for.


lørdag den 16. august 2014

Tusmørke over Kilen 07.08.2014

Solen så vi gå ned i skyerne ved Ferring, men på vej hjem over Kil-dæmningen var der et magisk lys, som spejlede sig i Kilen. Min mobil og farten giver ikke retfærdighed til øjeblikket...


tirsdag den 12. august 2014

Lerup Gl. Præstegård 26.07.2014

Der er så smukt derude på landet i hvert fald på Ejstrupvej, hvor præstegården fra 1678 ligger lige, hvor vejen slår et sving


fredag den 8. august 2014

Solnedgang ved Ferring 07.08.2014

Solen gik ned i en sky, som Jens Søndergaards skulptur ved hans museum i Ferring kan bevidne. Det var den sidste af de lyse nætter, og derfor får Sophus Claussen det sidste ord - eller vers - neden for.


Nathvælvet ligner en Tempelsal,
det himmelske Tivolis Festportal.
Man tror, der er Engles Lovsang i Tonen,
naar Blæsten blaffrer i Jærnlysekronen.

(Sophus Claussen i Hvededynger 1926)