fredag den 15. maj 2015

Grønning Kirke 18.04.2015

Grønning Kirke i Østsalling har en besynderlig beliggenhed. Her på dette forårsbillede bærer den imidlertid sit navn med rette med alt det grønne i skovbunden på brinkerne rundt om kirkegården. Der skimtes en kirkesti - faktisk en trappe - op gennem skoven i højre side op mod kirketårnet. Der løber en bæk på 3 sider af kirken - helligt levende vand fra den hedenske tid? Måske har det været et tilflugtsborg - nem at forsvare på den høje brink på sit næs? Kirken ligger pænt langt fra landsbyen Grønning og helt ensomt, dog nu med et forsamlingshus og en nedlagt skole som nabo.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar